Der findes en ting som har en helt fundamental betydning i det terapeutiske arbejde, noget som har en tendens til at blive overset, selvom effekten er særdeles velunderbygget. En essens, foruden hvilken, selv den mest imponerende teoretiske kunnen, kommer til kort. Det handler om kvaliteten af kontakten mellem terapeut og klient, det som i fagsproget kendes som de relationelle eller de non-specifikke faktorer. Det er i kraft af dem den såkaldt 'terapeutiske alliance' opbygges, det er her vi skaber den tillid og fordybelse som terapien virker igennem.
Uden tilstrækkelig god kontakt bliver terapien livløs og i værste fald virkningsløs. Mange der har været i psykoterapi uden at blive ordentligt mødt af terapeuten/psykologen, vil genkende fornemmelsen - at der ikke rigtig sker noget, fordi kontakten mangler. Terapi bør være en levende dynamisk proces, der hele tiden holder fokus på det der er vigtigt for klienten, støttet og forstærket af terapeutens faglighed, og altså ikke mindst, medmenneskelighed. Eller sagt på en anden måde: Som mennesker heler vi relationelt - derfor bør mødet, kontakten, respekten og tålmodigheden (alt hvad der kendetegner en god relation) gives særlig opmærksomhed i det terapeutiske arbejde.