Og det står ikke alene. Som mennesker er vi et samlet system, hvor noget er intellekt, andet følelser og noget tredie er kropslige funktioner og fornemmelser - alle dele er forbundne og taler ind i hinanden. Derfor giver det god mening, at have et sanseligt aspekt med i terapien. Oplevelser af angst og frygt er overlevelsesmekanismer, forbundet til nervesystemet, noget som vi fremfor alt mærker og ikke altid kan sætte ord på. Det samme kan opleves ved skam eller det at føle sig dybt alene, at det ofte er forbundet til en kropslig sansning - måske som en urolig fornemmelse i maven, en klump i halsen, eller tilbageholdt åndedræt. Alle kender kroppens måde at reagerer på og hvordan det skifter med vores humør. Det er oplagt at integrere disse oplevelser i den terapeutiske proces. Det kan blandt andet ske ved, at finde ord der beskriver sansningen indefra og i kraft af det, billedligt talt, løfte den ud som et fænomen vi kan kaste lys på, blive mere fortrolig med, ja måske få en opklaring af. Rent metodisk bruger jeg blandt andet såkaldt "focusing" til dette i terapien.