Da tilværelsen formes af den måde vi er i livet på, er samtaler om livet, i alle dets facetter og afkroge, så frugtbart i psykoterapeutisk arbejde. Her er selve det at kunne stå frem som den man er i livet, en nøgle til at kunne komme mere overens med sig selv. Ikke ved at skabe et idealbillede, men ved at møde det stof vi som mennesker faktisk er gjort af, komplet med vanskeligheder og ressourcer. Her sættes den enkeltes liv i spil uden at fokusere på fejl eller diagnoser, men ved at holde fokus på og udfolde selve oplevelsen af at være til, på hvordan livet er at leve.
Den eksistentielle samtale står ikke alene i mit arbejde med psykoterapi, jeg har en personcentreret integrativ tilgang som bidrager med flere ekstra lag, der taler sammen med det eksistentielle. Eller sagt på en anden måde: jeg betragter det eksistentielle som et vigtigt fundament, en slags næringsrig muld, som terapiens øvrige aspekter kan vokse fra.